GIF’ER TIL MARKEDSFØRING

GIF animationer har eksisteret i mange år. Men det er først inden for de seneste år at de har fundet vej ind i markedsføringen, og i dag benytter næste alle typer virksomheder GIF’er i deres markedsføring. Kort fortalt, så består en GIF af en række billeder der er sat sammen eller en kort videosekvens, der så bliver gemt som en lille animation.

Fordelen ved at bruge GIF animationer i din markedsføring er at det ofte er overraskelsen der skaber interessen, og dermed fanger kundens opmærksomhed. Flotte statiske billeder kan selvfølgelig stadig bruges, og er bestemt et vigtigt element i din markedsføring, men en GIF skaber et mere levende og stærkt udtryk. Derudover er en GIF en utrolig nem måde at vise flere produkter i ét og samme billede, uden at det optager plads i dit indlæg eller på din hjemmeside.

 

Men hvordan er det så lige at man laver en GIF? Det er heldigvis ret nemt, og i dag findes der mange sider på internettet hvor du kan læse dig frem til hvordan du laver din egen GIF, og det er også muligt at downloade en masse gratis GIF animationer fra forskellige sider på internettet. En af de sider hvor man kan hente tusindevis af gratis GIF animationer er www.giphy.com, hvor du kan søge og finde lige nøjagtig den GIF der passer til dit budskab. Derudover kan via DENNE artikel læse en guide til hvordan du kan lave din egen GIF.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til vores Marketing afdeling hvis du godt kunne bruge hjælp til at lave en GIF animation med produkter, logoer eller lignende. I kan altid kontakte os på marketing@staehr.as.